posca

5 idéer til DIY med Posca-tuscher

Posca er sommerens helt store ting – og de sjove tuscher med de mange muligheder havde allerede fanget min opmærksomhed, før jeg så dem hos en veninde. Der blev jeg for alvor hooked og inspireret til at lave en masse skægge ting på alverdens overflader. Så da vi var taget hjem fra min veninde og hendes familie, gik turen direkte ud for at finde en butik, hvor jeg også kunne få fingrene Posca-tuscherne.

Indeholder relkamelinks.

Jeg endte hos Panduro Hobby, som havde et stort udvalg, og her så jeg også, at der bestemt er billigere alternativer til de noget dyre tuscher. Jeg kom af med lidt over 400 kr. for tuscher og lak – men var jeg gået med det billigere alternativ, kunne jeg have fået en pakke tuscher for bare 69 kr. Forskellen ligger i, hvor mange overflader tuscherne kan male på. De dyre tuscher maler på det meste, hvor de billigere tuscher kun var lavet til at male på sten med.

Jeg kender mig selv og min lyst til at prøve at male på alt muligt, så jeg valgte at gå med de dyre tuscher.

Giv ferieminderne et personligt og holdbart præg

Planen var, at det var stenene hjembragt fra ferien, der skulle have en tur med den kreative pensel. Vi har netop været på en virkelig fed tur til Vestjylland, hvor vinden fik pandehåret til at stå ud i lodret, og hvor man fik en ansigtssandpeeling, når man gik tur på stranden for at se de dragende bølger.

På stranden gik jagten på rav også ind, men det gik ikke særlig godt, så i stedet blev koncentrationen lagt i at finde nogle virkeligt smukke sten, som vi kunne tage med hjem. Vi har før taget sten med fra ferier i udlandet, og der er bare noget hyggeligt ved at samle ferieminder og tage dem med hjem, så man bliver mindet om alle de gode ferier, man har haft med familien.

Posca

Sådan kommer du i gang

Heldigvis kræver det ikke så meget at komme i gang med at folde kreativiteten ud 🙂

Dette skal du bruge:

..og så skal du naturligvis have nogle sten, nogle gamle flasker, et stykke tøj, et par gamle sko, en æske eller måske bare et helt almindeligt stykke papir klar. Med disse skønne tuscher kan du heldigvis male på de fleste overflader. Jeg er begejstret – det er ikke nogen hemmelighed 🙂

Tip: Skal du male på sten, kan det være en fordel at give stenene lak, inden I går i gang med at male – så glider tuscherne lidt nemmere og bliver ikke så let ødelagte. Lakken tørrer på omkring 20 min, så det er hurtigt klaret. God fornøjelse!

1. Velkommen til vores hus – her bor …

En idé, som mange har taget til sig, er at lægge sten ude foran hoveddøren. Her kan man byde gæsterne “Velkommen” eller lave sten med navnene for hvert familiemedlem. Det er en supersød og meget personlig måde at byde sine gæster velkommen på, og så er det god træning for børnene at tegne familien eller at skrive navnene på familiemedlemmerne.

male på sten posca

2. Slip kreativiteten fri med blandede mønstre

Når vi sidder og maler og bare skal hygge os, sker det tit, at jeg går i gang med et tilfældigt mønster. Det er faktisk, når jeg laver mønstre, at jeg slapper allermest af, for her kan jeg bare lægge tankerne på hylden og forsvinde lige så stille ind i de mønstre, der opstår. Stenen her er faktisk ikke helt færdig – for man kan blive ved med at lave prikker, fylde felter ud eller lave streger, og den er vildt hyggelig bare at have liggende som et lille maleri, jeg kan gå tilbage til, når jeg lige skal slappe lidt af. Så kast dig ud i dine helt egne mønstre – med eller uden farver.

5 idéer til DIY med Posca-tuscher 1

3. Mandala for begyndere

Er du også stødt på de flotte mandaladyr eller -figurer? De er dragende, ofte meget farverige og man kan blive ved med at se på dem og opdage nye mønstre. Mandalamønstrene er for det meste symetriske og består ofte af af prikker eller eksempelvis blomster. Jeg kender godt til disse mønstre, men det er nyt for mig selv at prøve kræfter med dem. Her er de første, min datter og jeg har lavet. De kan nok blive smukkere, hvis vi øver os lidt, men indtil da, er vi nu meget godt tilfredse med de første forsøg.

5 idéer til DIY med Posca-tuscher 2

Tip: Overvej hvilken størrelse, dine Posca-tuscher skal have. Mine er en smule for tykke til at kunne lave de små detaljer på de grove sten.

4. En personlig sten til familiemedlemmerne

Dine børn kan male de flotteste sten i alverdens flotteste farver – men ærligt, så er det – i hvert fald for mig – en gave som den her, der varmer allermest om hjertet. Min datter er godt i gang med at lære at både læse og skrive, og den her sten kommer vi til at gemme, for det er nu altid dejligt med et “Mor eller et “Far”” omgivet af fine lyserøde hjerter.

5 idéer til DIY med Posca-tuscher 3

Tip: Vil du gerne blive bedre til at tegne, så tjek dette blogindlæg ud, hvor du kan lære at tegne sjove tegninger sammen med familien

5. Mal på gamle flasker – også med Posca

Det her med at male på sten og andre overflader er superhyggeligt at gøre sammen med børnene, men der er også et par kreative projekter, som jeg gerne kaster mig over helt selv. Jeg begyndte sidste år at gemme gamle flasker, syltetøjsglas og andet godt, som kunne blive til en vase, en opbevaringskrukke eller en personlig gave. I skuffen fandt jeg et par gamle ølflasker, som jeg engang har sprøjtemalet. De lå lige der – klar til at få et lille kreativt pust i stedet for den blanke og ensfarvede overflade. Så i min iver for at finde på nye mønstre, gik jeg i gang med disse to flasker. En hyggelig måde at give de gamle flasker et nyt liv på.

Og hvad så bagefter? Pynt op med jeres kreationer eller giv en personlig gave

Når alle kretionerne er færdige melder spørgsmålet sig naturligvis: Hvad skal vi stille op med dem? For det var hyggeligt at lave alle de kreative projekter, men der er alligevel grænser for, hvor mange sten og flasker, man kan have derhjemme. Derfor gik vi med denne løsning – et fad hvor alle de fine sten kan ligge sammen. Det gør ingenting, at farverne og mønstrene er forskellige, og netop forskelligheden giver noget til historien bag alle disse sten. Og alle stenene kommer fra forskellige ferier, så ferieminderne lever videre i bedste velgående.

Naturligvis er nogle af stenene også blevet givet væk, og er der noget, bedsteforældrene bliver glade for, så er det hjemmelavede gaver fra børnebørnene.

Flaskerne blev lavet om til olielamper. Jeg har engang købt både væger og vægeholdere, så det var sådan set bare at sætte en holder med væge i flasken og tilsætte noget lampeolie. Vupti, så er der hjemmelavet hygge.

Tip: Giv en personlig værtindegave – enten disse fine sten eller andet, du selv har lavet.

Flere idéer til, hvad du kan lave ud af dine malede sten

Når du nu alligevel er i gang med dine Posca-tuscher, så får du måske lyst til at lave noget ud af dine sten, som ikke bare er mønstre eller navne. Her er et par idéer til, hvad du ellers kan lave med dine sten:

  • Brug dine malede sten som bordkort
  • Hæng dem op i en uro
  • Lav dyr ud af dem ved at lime dem sammen med en limpistol
  • Eller hvad med at prøve at lave din egen kaktus?

Tip: Har du lyst til at prøve andre kreative projekter med gamle glas? Hvad med at lave dyr ud af gamle glas? Psst dine Posca-tuscher kan også male på glas 🙂

5 idéer til DIY med Posca-tuscher 8
Indlæg oprettet 35

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen