Fed app: Sæt strøm til dine billeder og børnetegninger 1

Fed app: Sæt strøm til dine billeder og børnetegninger

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er en kæmpefan af apps. Virkelig. Jeg lurer hele tiden på, hvilke nye apps, der kommer, og hvilke, der kan være værd at hente. Især apps, der kan bruges til at redigere billeder, eller som kan give billederne et ekstra twist, er jeg rigtig glad for.

Fed app: Sæt strøm til dine billeder og børnetegninger 2

Det skal så  heller ikke være nogen hemmelighed, at hvis ikke de virker efter hensigten, så er det lige så hurtigt ude af min telefon, som de kom derind.

Når man er glad for at tage billeder og filme, som jeg, og du måske også er, er det nemlig altid sjovt at kunne lege lidt med billederne bagefter. 

Pixaloop – redder din dag

Bemærk – dette er ikke en reklame. Jeg er bare begejstret 🙂

Forleden stødte jeg på en reklame for en ny app, og normalt ville jeg aldrig klikke på sådan en reklame – men det kom jeg til, og jeg fortrød det ikke engang. Jeg blev introduceret for Pixaloop – en app, der kan sætte strøm og give liv til dine billeder med animationer og elementer, man kan tilføje, og mulighederne for at lade kreativiteten flyde er uendelige.

Der er en del muligheder i den version, der er gratis, men ærligt, så endte jeg ret hurtigt med at betale for den version, der lukker op for det hele. Den koster 159,- om året, og det kan måske lyde af meget, men hvis man skal bruge sine billeder på de sociale medier eller bare er glad for at arbejde kreativt med sine billeder, er det det hele værd, hvis du spørger mig. 

Fed app: Sæt strøm til dine billeder og børnetegninger 3
Pixaloops brugerflade

Sådan kommer du i gang med Pixaloop

Når du først har hentet appen, er det sådan set bare at gå i krig og slippe kreativiteten løs. Start med at tilføjet et nyt “projekt” – du skal blot vælge det billede, du gerne vil arbejde med fra din kameraruller.

Animate

Vælger du den feature, der hedder “animate”, er der rig mulighed for at få tilføjet noget liv til dit billede. Her er det mulige at skabe bevælgelse i baggrunden eller i dele af billedet. Tricket er er, at man isolerer den del af billedet, der ikke skal bevæge sig ved hjælp af “anchors” eller ved at “fryse” den del af billedet, der ikke skal være i bevægelse.

Jeg har her prøvet at skabe noget bevægelse på dette billede af min datter på cykel, som du kan se her:

Fed app: Sæt strøm til dine billeder og børnetegninger 4

Water

Det giver lidt sig selv, at denne feature fungerer allerbedst, hvis du i forvejen har et billedet af noget vand. Men her ser det også virkelig fedt ud, at billedet bliver levende, og der er masser af muligheder for at give billederne en animation, der passer til situationen. Det kan være det stille, piblende vand eller måske et hav i oprør.

Sky

Her er der virkelig mulighed for at tilføre billedet noget sjove og vilde animationer, der nemt og ubesværet bliver en del af det billede, du allerede har taget. 

Her er et eksempel, hvor jeg har taget et billede nede ved vandet. Der var masser af flotte skyer den dag, og himlen var fin lyseblå. Det fik jeg huritgt lavet om på med Pixaloop. Med et par enkelte klik, kan himlen ændres, så den er dyster og mørk, og ved at tilføje et par lyn, har stemningen pludseligt ændret sig fra hyggelig til dunkel og lidt “farlig”. Og sådan kan blive ved med at ændre stemningen, så den bliver lige, som du gerne vil have den.

Element

Med alle elementerne, man kan tilføre, er det bare at gå amok. De fleste af elementerne er animeret, så der er noget bevægelse i billedet, når man har tilføjet dem. Man skal derfor også lige sørge for, at der ikke kommer for mange ting på billedet, da det godt kan blive en rodebutik, hvis billedet bliver proppet med animationer. 

Nogle af animationer er ekstra ting, man kan sætte ind i billedet. Eksempelvis træer, stjerner, blomster og andet. Andre animerede elementer kan være en mund, en flamme til et lys, sjove øjne mv. Med disse elementer kan man få sjove, naive og flotte elementer ind i sit billede, så de understreger den stil, man har.

Fed app: Sæt strøm til dine billeder og børnetegninger 7
Fed app: Sæt strøm til dine billeder og børnetegninger 8

Overlay

Vælger du at lægge et overlay på dit billede, kan du tilføje snefnug, sommerfugle, der flyver, lys, der blinker, regn eller andet spændende. Det er også en sjov feature at lege med, og synes du, at det bliver for dominerende på dit billede, kan du skrue ned for “styrken” af animationen – godt tænkt.

Så ja, det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for den her app, og derfor ville jeg gerne dele min begejstring, så andre kan hygge sig og lave fede ting med deres billeder. Enjoy:)

Kender du i øvrige nogle af de her apps – de er heller ikke så tossede:

Disse tre apps er på hver deres måde sjove og kan være med til at få historien frem i dine billeder.

Boomerang

Boomerang er en gratis app, der kan få små film til at køre i loop. Fang et sjovt øjeblik, og se med det samme, hvordan det ser ud, når det bliver spillet hurtigt og i loop.

Giphy Cam

Giphy Cam er appen, du skal bruge, hvis du gerne vil lave dine videoer eller dine billeder om til “giffer”. Du kan også tilføje små animerede elemeneter. Den fungerer superfint og er ret nem at bruge – og så er den gratis.

Pic Collage

Med Pic Collage, som også er gratis, kan du sammensætte små collager med dine billeder. Brug det til at sammensætte billeder fra en fødselsdag, ferie, skolestart, en sommerdag, lækker mad eller andet – kun fantasien sætter grænser.

Blev du inspireret?

Jeg håber, at du er blevet inspireret til at gøre endnu mere ud af dine billeder, og at det bliver endnu sjovere at dele dine minder og oplevelser på denne måde.

Vil du læse mere om, hvordan du tager et flot billede af eksempelvis en solopgang, så læs med her – brug Pixaloop eller én af de andre apps til at give billedet liv efterfølgende.

Indlæg oprettet 35

En tanke om “Fed app: Sæt strøm til dine billeder og børnetegninger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen