Sprøde knækbrød

De der sprøde og sunde knækbrød til madpakken

I dag er det søndag, og lige om snart er det ved at være tid til, at man skal gøre sig klar til, at en ny uge starter. En ny uge betyder, at vi skal på arbejde og i skole igen – men det betyder også, at det er tid til at skulle smøre madpakker til børnene igen. For nolge er det nemt nok, og inspirationen til at lavet en varieret og sund madpakke kommer bare så let som ingenting, for andre er det en lidt større opgave, som giver panderynker, hver gang maden skal smøres.

Indeholder reklamelinks.

Nu er det så, at man igen skal til at finde på, hvad de små skal have med på mad. Sundt og nærende skal det være, men heller ikke for kedeligt. Tit savner man lidt inspiration.

Hos os er der noget, der altid hitter – både i madpakken og som en snack, når man kommer hjem efter en lang dag. Knækbrødet – det hjemmelavede, sunde og sprøde knækbrød fyldt med alle de frø og kerner, man allerbedst kan lide.

Heldigvis er det ikke så svært at lave de skønne krækbrød. Så har du mod på at lave lidt lækkert til børnenes madpakke, er opskriften lige her:

Ingredienser

Det tørre:

  • 5 dl forskellige slags gryn og frø

Tag det, du allerbedst kan lide eller måske det, du lige har i skabet. Brug havregryn, sesamfrø, hørfrø, chiafrø, græskarkerner, solsikkekerner, speltkerner eller andet. Har du ikke så meget forskelligt, så brug færre slags, men lidt mere af hvert. (eks. 2 dl havregryn, 1 dl solsikkekerner og 2 dl sesam)

  • 3½ dl hvedemel

Tip: Brug en dl groft mel for at få et grovere knækbrød.

  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. salt

Det våde:

  • 2 dl vand
  • 1¼ dl olie

Sådan laver du sprøde og sunde knækbrød

  • Tænd din ovn på 200° C
  • Bland først alle de tørre ingredienser sammen
  • Bagefter tilsætter du de våde ingredienser (vand og olie)
  • Rør det hele sammen til du har en ensartet og lidt klistret dej

Nu kan vælge at dele dejen i to eller beholde den som den er.

Hvis du deler dejen op, får du nogle tynde og sprøde knækbrød. Hold godt øje med dem i ovnen, for de kan hurtigt få for meget.

Beholder du hele dejen samlet, bliver knækbrødene tykkere (det foretrækker jeg), og så skal de have lidt længere tid i ovnen, men de bliver stadigt meget sprøde og lækre.

  • Læg dejen på et stykke bagepapir
  • Tag et stykke bagepapir mere, og læg det ovenpå dejen.
  • Rul nu dejen ud mellem de to stykker bagepapir, så det passer med, at dejen fylder det meste af papiret
  • Flyt dejen over på en bageplade, og fjern det øverste stykke papir
  • Brug nu en skarp kniv til at skære dejen ud

Du kan så skære dejen ud ligesom du ønsker det. Enten i små lækre firkanter til at dyppe i hummus, ærtemos eller andet, i små trekanter, i store, grove stykker eller andet.

  • Drys med lidt ekstra salt, kerner og frø, hvis du ønsker lidt ekstra på toppen
  • Har du delt dejen op i to: Sæt knækbrødene i ovnen i ca. 15-20 minutter
  • Valgte du ikke at dele dejen op: Bag knækbrøddene i ca. 25 min
  • Brug en spidsen af en kniv til at mærke efter, om knækbrøddene er blevet helt sprøde, inden du tager dem ud af ovnen

Nyd knækbrøddene med smøreost, pålæg eller bare som de er.

Knækbrød

Savner du inspiration til madpakken?

Savner du i øvrigt inspiration til, hvordan du kan lave en lækker og sund madpakke. Jeg lurer selv tit på Spisbedre, som har en masse gode opskrifter.

Der er også masser af inspiration at hente hos Mambeno, hvis du søger input til mad og kost til børnefamilier i det hele taget.

De der sprøde og sunde knækbrød til madpakken 1

Vafler i madpakken

Har du prøvet at lave vafler med havregryn og banan? De er også vildt gode til madpakken. Find opskriften lige her.

Indlæg oprettet 35

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen