får geder og grise

Får får får? Tag på besøg på bondegården, og kom helt tæt på dyrene

Når foråret og sommeren er over os, er der næsten ikke noget mere hyggeligt og mere dansk end livet på en bondegård. Får, geder, kaniner, ponyer og mange andre af bondegårdens søde dyr kan man møde på nogle af landets mange besøgsgårde.

Desværre har mange af os ikke lige en bondegård i baghaven, men i virkeligheden er de faktisk heller ikke længere væk end, at man godt kan finde én, som er åben for besøg indenfor en rimelig rækkevidde. Besøgsgårdene er meget populære – og med god grund.

Heste, grise, køer og får

Når solen står højt på himlen, og det er weekend, kan vi godt lide at komme lidt ud. Ud i naturen og gerne ud at hilse på nogle dyr. Man kan naturligvis altid vælge at tage i en zooligisk have eller en dyrepark – men der er også andre muligheder.

får og grise

Faktisk havde jeg slet ikke tænkt på det her med besøgsgårde, før min veninde introducerede mig til en besøgsgård, der lå lige i nærheden. Vi tog ud til gården, og her falder man bare naturligt ind i livet på gården, mens personalet strigler hestene, børnene leger med kaninerne og traktoren flytter halmballer. Nøj, hvor er det bare hyggeligt, og der var ingen tvivl om, at jeg var solgt med det samme.

På bondegården er der tid til nærvær og hygge, og så er det en rigtig god mulighed for at få snakket med børnene om de forskellige dyr. Hvad spiser de? Hvad hedder deres unger? Hvor gamle kan de blive? Og mange andre spørgsmål. …er børnene store nok, kan man også snakke om, hvor frikadellerne og hakkebøfferne kommer fra 🙂

Lav en god madpakke – også til dyrene

Man kan ikke købe noget på de fleste besøgsgårde, så det er en god idé at tage en god madpakke med – og så kan man ellers sidde sammen med kaniner og fritgående høns og nyde sine gulerødder…hvis man ellers får lov til at have dem i fred.

Tip: Tag lidt lækre og sunde snacks med til turen – så bliver det liiidt hyggeligere. Hvad med nogle sprøde havrekiks eller hjemmelavede müslibarer?

Husk at tage lidt lækkert med til dyrene også. Tag gerne gulerødder, æbler eller måske noget spidskål med til nogle af gårdens mange dyr. De elsker det, og det er rigtig hyggeligt at fodre dem, og børnene får på den måde lov til at komme helt tæt på de mange dyr.

Masser af søde dyreunger

I slutningen af maj og starten af juni, kan man være heldig at få lov til at sige hej til nogle af de mange, søde dyreunger, der er kommet til i løbet af foråret. Vi fik klappet de sødeste gedekid, små puffede kaninunger og små hvide lam, der brægede og fulgte hurtigt efter deres mor.

Dyreungerne er over det hele, og menneskebørnene elsker at få lov til at klappe dem.

Start dagen med et mudderbad

På den går, vi besøgte var der en masse søde grisebasser, som havde en fest på marken. Der er ingen tvivl om, at de har et suverænt grisebasseliv.

Grisene vil gerne snakke, når man kommer og besøger dem, og der er kamp om det populære mudderbad – til stor glæde for vores datter.

Husk ikke at tage jeres pæneste tøj på, når I besøger en bondegård. Vi kom hjem med en masse mudder på tøjet, da vi kom lidt for tæt på de mudderglade grise, som naturligvis lige skulle ryste sig og slynge om sig med mudder. Men pyt med det – der gør bare det hele lidt sjovere.

Tip: Vil du også gerne klappe dyreunger og fodre kaniner med gulerødder? Find en besøgsgård nær dig.

Se her, hvordan det ser ud på én af de mange besøgsgårde

Er vejret eller humøret ikke lige til et besøg på bondegården, så er her nogle flere bud på sjove aktiviteter for hele familien

Indlæg oprettet 35

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen