DIY: Fra dåse til urtepotteskjuler 1

DIY: Fra dåse til urtepotteskjuler

Jeg troede aldrig, at jeg ville kune lave den slags selv – en urtepotteskjuler. Men jeg er gået i gang og har kastet mig ind i DIY-kampen. Jeg vil lave ting selv. Genbruge ting – det hører jeg er oppe i tiden, så er det jo nok noget, man skal 😉

Min tilgang til krea er enkel og ligetil, og jeg prøver at genbruge nogle af de ting, vi alligevel har derhjemme. Jeg kaster mig ud i det og prøver tekniker og materialer af. Nogle gange går det godt – andre gange er det en ommer.

Her gik det ud over en gammel dåse med ananas. Faktisk er den flot sådan bare i sig selv, men jeg tænkte, at der skulle ske noget med den.

Tip: Find liste over de ting, du skal bruge for selv at lave en ny urtepotteskjuler, nederst på siden.

DIY: Fra dåse til urtepotteskjuler 2

Jeg belsuttede mig for, at den skulle blive til en urtepotteskjuler. Yes, det skulle den være. Frem med spraymaling, og så fik den ellers et godt lag med den hvide farve. Jeg holder mig gerne til det nordiske og enkle look, og med den hvide farve på plads, var der masser af muligheder for at gøre den unik og enkel på samme tid.

Jeg havde faktisk forinden været i Føtex for at lede efter servietter med flotte mønstre. og jeg valgte en pakke med hvide servietter med et sort blomstermønster.

Decou..hvaffor noget?

Decoupage har jeg hørt om før, men nu skulle det prøves. Jeg har ikke nogen erfaring med det, men hey, servitter limet på en dåse, det kunne da ikke være så svært.

Jeg gik i gang med servietterne og limen. Limen fandt jeg faktisk også i Føtex, men den kan findes mange andre steder også. Søstrene grene har også en masse gode kreating – herunder decoupagelim, som jeg også har brugt.

Da spraymalingen var tør, gik jeg i gang med limearbejdet. Dåsen fik et tyndt lag lim lagt på med en pensel, der hvor blomsten skulle sidde, og den udklippede blomst blev nænsomt sat fast. Bagefter fik den et lag lim igen – ovenpå servietblomsten. Husk, at servietten skal skubbes lidt ned, så den kommer ned med rillerne i dåsen.

Så var der bare tilbage at vente på, at den tørrede…

Done!

urtepotteskjuler

Stolt – jeg var faktisk lidt stolt, da den var færdig, fordi resultatet blev faktisk hæderligt. Jeg har mig nu en helt unik urtepotteskjuler, som passer rigtigt fint ind i vores enkle indretning.

Dette skal du bruge:

  • En gammel dåse
  • Pensel
  • Lim
  • Serviet med mønster
  • Spraymaling

Tip: Sæt evt. dåsen på en pind eller nedover en vinflaske, når du skal spraymale den – så slipper du for fedtfingre i malingen.

Indlæg oprettet 35

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen