tegne

Guide: Sådan lærer I at tegne sjove tegninger

Måske er det mange år siden, du selv sad og tryllede, tegnede og lavede krydseduller med tuscher, oliekridt, pensler og farveblyanter. Måske har du aldrig rigtigt gjort dig i det der med at tegne og male – og nu kommer ungerne så og beder om tegninger, de kan farvelægge eller også vil de gerne have, at hele familien sidder sammen og hygger med at tegne. Så hvad gør du nu?

Indeholder reklamelinks.

Guide: Sådan lærer I at tegne sjove tegninger 1

Vi har alle sammen været i den situation, og det kan være, at man skal grave dybt for at finde sin indre kunstner frem. Selvfølgelig kan man støve sine færdigheder af med tiden, men det er bare lidt sjovere at få lidt hjælp på vejen og på en sjov måde, så det ikke er en sur tjans at være den, der er strandet med farveblyanterne og et barn med høje forventninger.

Hjælpen er lige ved hånden

Heldigvis er der hjælp at hente, og heldigvis er hjælpen ikke ret langt væk. Din bedste ven i den her sammenhæng kan hurtigt blive Youtube – her finder du en hel række af små videoer, hvor du bliver guidet igennem fra start til slut, og inden du ser dig om, har du tegnet de sødeste og sjoveste figurer, som børnene vil elske.

Er børnene store nok til at være med, vil de helt sikker synes, at det er et hit at sidde at tegne sammen med dig og resten af familien, og er I først kommet i gang med de sjove tegninger, kan det være svært at stoppe igen.

Det er en superhyggelig familieaktivitet, og vil du gøre det ekstra hyggeligt, kan du sætte lidt musik på, tænde lidt stearinlys og måske bage boller, lave vafler eller andet, som I kan sidde og hygge med, mens I tegner.

Så er det tid til at komme i gang med at tegne

Det var faktisk en tilfældighed, der gjorde, at vi faldt over den her video. Men da vi først havde set den, var der ingen tvivl om, at vi da også skulle prøve at tegne med.

Hele hemmeligheden i at kunne tegne de her sjove tegninger er nemlig måden det bliver tegnet på og ikke mindst rækkefølgen af stregerne. Når først man fanger det, så kan man se, hvordan man med et par lette streger kan skabe tegninger og malerier, man ikke troede, man var i stand til at lave.

Vi lagde som sagt ud med denne søde is, som både er en tegning, men som også har en lille gimmick, da den kan foldes sammen og ud igen.

Se videoen, og prøv selv at tegne isen.

Tip: Det kan godt gå lidt hurtigt i videoen, så sæt den på pause, mens I tegner – og start den så igen, når I er klar til at gå videre.

Nemmere end man skulle tro

Vi lykkedes faktisk med at komme i måle med isen begge to, og processen var faktisk rigtig sjov. Nogle steder ramte vi den ok – andre steder måtte vi lige improvisere lidt, og det er helt ok. Der er ingen, der siger, at resultatet skal være præcis som det i videoen.

Giv børnetegningerne liv med sjove animationer og effekter

Vil man lige tage børnetegningerne skridtet videre, er der masser af mulighedder med et væld af sjove apps, man kan bruge. Jeg kan godt lide at bruge den app, der hedder Pixaloop, hvor der er mange muligheder for at lægge effekter på billedet, ændre himlen, sætte animationer på og meget andet.

Du kan bruge appen til at skabe liv på almindelige billeder, men du kan også som her, tage et billede af børnenes tegninger og bruge dem som udgangspunkt for alle de sjove effekter.

Tip: Læs her om, hvordan du sætter strøm til børnetegningerne.

Flere sjove idéer til ting, I kan tegne sammen

Når du først er kommet i gang, kan det jo være, at du, ligesom vi gjorde, bliver grebet af stemningen og får lyst til at prøve kræfter med endnu flere tegninger.

Enhjørning

Hvorfor ikke prøve kræfter med en sød enhjørning. En rigtig pigeting, der kan opgraderes med glimmer, glitter og masser af tøsede farver.

Sød kop med sugerør

Starter du med denne tegning, vil du helt sikkert finde ud af, at den søde tegning er meget nem at tegne. Den kan være god at starte med, hvis det der med at tegne har været gemt væk i lang tid.

Sjovt popcornsbæger med ansigt

Det her popcornbæger er superskægt, og du kan selv variere ansigtet med forskellige udtryk. Se i videoen med isen, hvor du vil blive præsenteret for forskellige, nemme øjne og munde, som til sammen giver forskellige, søde udtryk.

Har du mod på at tegne endnu flere sjove ting, så er det bare at gå i krig, og når du har fundet teknikken, kan du helt sikkert bruge den til selv at finde på andre søde ansigter og figurer.

God fornøjelse 🙂

Guide: Sådan lærer I at tegne sjove tegninger 6
Indlæg oprettet 35

2 tanker om “Guide: Sådan lærer I at tegne sjove tegninger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen