julemand

Kast dig ud i hjemmelavet julepynt sammen med familien

Malet juletræ

Nisser, stjerner og juletræer – i trylledej!

Ahhh…julefreden er lige så stille ved at sænke sig, og julen er lige rundt om hjørnet. Nu er der snart bare tilbage at nyde hyggen, fridagene, den gode mad og tiden med familien. Men inden, vi kommer så langt, er der stadig mulighed for at nå lave noget DIY – hjemmelavet julepynt i ler, perler, af grankogler, med glimmer – og ikke mindst med lys.

Indeholder reklamelinks

Hjemme hos os holder vi os ikke tilbage, når det handler om at lave ting selv, og vi synes, at det er superhyggeligt at have de flotte, hjemmelavede ting stående – og ellers er det også en god mulighed for at få lavet nogle søde og personlige gaver til bedsteforældre og resten af familien. Go nuts!

Sæt familien i sving

Egentlig var planen, at vi skulle til at bage det årlige batch af julesmåkager, men da halvdelen af de krydderier, vi skulle bruge, var udsolgt, måtte vi finde på noget andet. Jeg fik hentet den store bagebog frem – og der var den – opskriften på trylledej! Vi skulle da lave trylledej. Jeg kan huske, at jeg elskede det som barn, så hvorfor ikke give det videre til min datter? 🙂

julepynt med familien

Pssst. Savner du inspiration til andre sjove aktiviteter med familen – så læs med her.

Opskrift på trylledej

  • 600 g hvedemel
  • 300 g fint salt
  • 2 spsk olie
  • 3 dl vand

Miks det hele sammen og ælt dejen godt – så er du faktisk flyvende.

Når dine figurer er færdige, sættes de i ovnen to timer ved 100 grader. Men vær opmærksom på, at store figurer med meget dej skal have længere tid.

Tip: Bruger du ikke det hele med det samme, kan dejen sagtens holde sig frisk i en lufttæt plastikpose i køleskabet.

Jamen, hvad skal jeg bruge for at lave sjove og flotte ting?

Hvad har du i huset, der kan bruges til at forme, moddellere og lave ting med? Prøv at se rundt i køkkenet og i skabe efter redskaber, der kan bruges, når du skal til at lave figurer. Her er et par idéer til redskaber, du kan bruge:

Kast dig ud i hjemmelavet julepynt sammen med familien 1
Kom nemt og hurtigt i gang, og brug de redskaber, du har derhjemme
  • Brug glas og skåle i forskellige størrelser til at lave cirkler med
  • Har du udstiksforme til kagedej – brug dem til trylledejen
  • Lav fine striber med en gaffel
  • Brug en hvidløgspresser til at lave hår og skæg med
  • Brug en blyant til at lave fine, små prikker eller huller med
  • Brug en urtekniv til at skære ud med – den er nemmere at styre end de større knive

Åh nej, jeg er løbet tør for idéer!

Intet problem. Og det kan også sagtens ske for mig. Så her er en lille idébank med forslag til, hvad du kan lave i julen – men også når julen er slut, og trylledejen staddig hitter.

  • Julemand
  • Nisser
  • Snefnug til julebordet
  • Gaver
  • En skål til smykker
  • Håndaftryk
  • Fodaftryk – men måske mandens størrelse 45 😉
  • Julepynt – lav et lille hul i, så der kan komme en snor igennem bagefter (gør det samme til påske)
  • Bordkortholder (lav en lille firkant, et hjerte eller andet, og stik en papirclips i – bum)
  • Servietringe
  • Bordkort (præg bogstaverne ind i dejen, eller mal navnet på bagefter)
  • Fyrfadssstage
  • Til/fra-kort

Når først, du er kommet i gang, og alle tingene er færdige kommer det rigtigt sjov. Nu skal alle tingene nemlig males, klistres, farvelægges, limes og have liv. Og her er der lige præcis ingen regler for, hvor meget og hvordan tingene skal være – hvilket så også har betydet, at vi har glimmer i nogenlunde hele huset 😉 Men pyt med det.

Disse ting kan du eksempelvis bruge, når du skal færdiggøre dine figurer:

God fornøjelse! Og giv gerne dine egne gode idéer videre i kommentarfeltet nedenfor.

Savner du endnu flere idéer til, hvad du kan lave i trylledej – så find dem her.

Kast dig ud i hjemmelavet julepynt sammen med familien 3

Indlæg oprettet 35

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen