perleskåle

Perleskåle – sådan!

Perleskåle, yes! Jeg synes, at perler er skønne, for der er faktisk ikke det, man ikke kan lave, når man først har fået fingrene i en håndfuld perler. Der er naturligvis de klassiske perleplader, som findes hos mange børnefamilier, men når man lader fantasien stikke lidt af, og lader kreativiteten tage over, er der faktisk masser af muligheder for at lave andre og mere kreative ting med de små, farverige og skønne perler.

Indeholder reklamelinks.

færdige perleskåle

DYI og krea er min ting, og jeg har kastet min kærlighed på perleskålene, og det har jeg af to årsager:

  1. De er supernemme at lave, og hele familien kan være med.
  2. Resultatet bliver så fint, at det kan blive den sødeste gave, som modtageren kan bruge til en masse forskellige ting.

Her er et par idéer til, hvad skålene kan bruges til:

Sådan laver du dine perleskåle:

Når perleskålene skal laves, hvorfor så ikke samle familien og gøre det til en hyggelig familieaktivitet? Jeg er sikker på, at bedsteforældre eller andre også sætter pris på en skål fra mor eller far

Start med at finde følgende frem:

  • Perler – det kan både være små og store perler
  • Olie
  • Køkkenrulle eller serviet
  • Skåle, der kan tåle at komme i ovnen

Nu skal du til at lave skålene:

Giv skålene en klat olie hver, og fordel olien på indersiden af skålen med papiret. Olien sikrer, at perlerne slipper skålen, når de er smeltet, så det kan være godt givet ud at lave denne øvelse, inden man går i gang.

Herefter er der to metoder :

  1. Den hurtige: Du hælder en håndfuld perler i skålen, og med fingrene maser du forsigtigt perlerne ned i skålen, så de begynder at lave et lag i bunden af skålen og bevæger sig op ad kanterne. Fyld lidt flere perler på, indtil perlerne er op til kanten af skålen, eller indtil perleskålen har den størrelse, du ønsker.
  2. Til de tålmodige: For at få et helt ensartet look på skålen, sættes perlerne ned i skålen med hullet nedad én ad gangen, så alle perler står ens. På denne måde får du den helt perfekte og flotte skål – men denne metode er også ret tidskrævende, så du skal nok gøre op med dig selv, om du har tålmodighed til det, inden du går i gang.

Når skålen er fyldt med perler, er det tid til, at den skal i ovnen. Tænd ovnen på 200 grader almindelig varme, og vent til ovnen er helt varm med at sætte skålene ind.

Perleskåle i ovn

Giv nu dine skåle 10-14 min i ovnen alt efter størrelse og perletype. Du skal holde øje med, at perlerne er smeltet nok til, at de sidder sammen uden, at det er blevet til én stor masse. Du har god tid til at holde øje med dem, for det sker ikke på ét sekund.

Tag perleskålene ud af ovnen, og lad dem køle lidt af. Efter ca. fem minutter, kan du løsne perleskålene og tage dem ud.

Tip: Klip kanten til på dine skåle, mens perlerne stadig er varme. Så får du en flot og ensartet kant på dine skåle.

Hvad kan man ellers lave ud af perler?

Har du lavet masser af perleskåle, har du måske lyst til at prøve at lave nogle andre ting ud af perler. Jeg har samlet lidt inspiration til, hvad du kan give dig kast med sammen med familien.

Hvad med at prøve følgende:

  • Påskepynt til at hænge på grene
  • Julepynt til bordet eller til at hænge op
  • Flag til at lægge på fødselsdagsbordet
  • Navneskilte
  • Glasbrikker til bordet
  • Spillebrikker til kryds og bolle – så har du altid et spil lige ved hånden
  • Lav en fin figur, og lim den på et hårspænde med en limpistol
Perleskåle - sådan! 1

Du kan også sy et armbånd af perler

Se her hvordan:

Har du mod på at lave en personlig værtindegave ud af dej i stedet for perler, så kan du kaste dig ud i denne grissinibuket.

Indlæg oprettet 35

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen