Sådan indretter du dig personligt med DIY 1

Sådan indretter du dig personligt med DIY

Din stil er enkel, og du kan lide de rene linier og nordisk elegance. Men når stilen bliver meget enkel, kan man komme til at miste noget af personligheden i indretningen. Så hvordan holder man stilen enkel og personlig på samme tid?

Indeholder reklamelinks.

Sådan indretter du dig personligt med DIY 2
Perleplade med møster i sort og hvid, som passer fint ind på den sorte barvogn.

Mere personlighed, tak!

I foråret 2019 havde vi en vandskade i vores stue. Min mand og vores datter kom hjem efter en lang dag på job og i børnehave, og efter at have smidt skoene i entreen konstaterede min datter tørt, at “det regnede inde i suen” – nice… For at gøre en usædvanligt lang historie relativt kort, betød det, at alt skulle udskiftes…alt! Så i et par måneder levede vi det meste af vores tid i vores soveværelse. Det var nu faktisk meget hyggeligt, og man kommer tæt på hinanden som familie – meget tæt 🙂

Vandskaden i vores stue betød også, at vi fik set vores stue med nye øjne, og da vi endelig kunne rykke vores møbler og andre sager ind i stuen igen, endte vi med at fjerne meget at det nips, der havde sneget sig ind i stuen de sidste fem år, vi havde boet i huset.

Så alt i alt endte vores stue med at blive ret fin, med rene linier og koordinerede farver – men faktisk uden personlighed, kunne vi godt se. Så vi tænkte over, hvordan vi kunne bløde rummet lidt op og få nogle personlige og betydningsfulde elementer ind i vores indretning.

Her er de ting, vi godt ville have med ind i vores indretning:

  1. Personlige billeder – vi skulle have nogle personlige billeder ind i vores indretning
  2. Gaver fra børn er de bedste – der skulle selvfølgelig noget med fra vores datter
  3. DIY er sagen – hvorfor ikke stille noget af det frem, som jeg selv render og laver
  4. Genbrugsguld kan bløde det enkle og lidt kolde udtryk op – derfor skulle der naturligvis også være noget genbrugsguld

Det personlige billede

Prøv at se billederne igennem på din telefon – måske gemmer der sig billeder, som ville gøre sig rigtig godt på en væg, og måske endda sammen med andre af dine personlige billeder. Tænkt i farver, strukturer og måske endda i mennesker.

Billederne kan kombineres på mange måder, og du kan vælge at få dem rammet ind, få dem printet på et stykke træ for at gøre det meget rustikt, eller holde de rene liner med ens hvide eller sorte rammer. Det vigtigste er historien i motivet og den betydning, billedet spiller for dig.

Billederne ovenover er taget med mit Canon-kamera, som sikrer, at opløsningen er høj nok til, at jeg kan få dem pritet ud i den størrelse, jeg ønsker og hænge dem op i lige præcis den kombination, jeg ønsker, Her er mit bud på en personlig billedvæg. Billederne mindder mig alle sammen om gode stunder med familien.

DIY – gaven fra børnene

Sådan indretter du dig personligt med DIY 5

Elsker du også at få gaver fra børnene? Det er så hyggeligt, og man ved, at der er lagt liv og sjæl i den gave – uanset, om det er en skæv bordskåner eller en perleplade, hvor halvdelen af pladen mangler.

Vi får tit gaver af vores datter. De kommer faktisk i en lind strøm og gerne sirligt pakket ind i krøllet papir. Netop disse gaver er de bedste, og faktisk kan man sagtens med lidt snilde få børnenes DIY-projekter flettet ind i indretningen.

I vores gang står en barvogn, som vi gerne bruger til meget andet end “bar”. Jeg har set mit snit til at snige ldt feminin indretning ind – og netop her, gør denne perleplade sig så godt. Perlepladen matcher i farverne til vores barvogn, hvor temaet er sort/hvid. Så den sort/hvide kant på perlepladen understreger det look, vi i forvejen gik efter, og de blandede farver spiller godt op mod det lidt hårde look.

Så mit råd til dig:

Se i gemmerne, hvad dine børn har lavet, og udvælg de ting, der passer med det farvetema, du allerede har. Læg en perleplade under et blomst (som ovenfor), hæng perleplader på grene, brug den hjemmelavede skål som fyrfadslys eller find en fed ramme til dine børns tegninger.

Den hjemmelavede fyrfadsstage

DIY fyefadsstage

Laver du selv DIY? Hvorfor ikke lade det spille en rolle i din indretning?

Jeg fandt et gammel glas, som havde været brugt til rødbeder. Heldigvis huskede jeg at gemme glasset, da vi havde spist alle rødbederne. En dag, hvor kreativiteten kom over mig, besluttede jeg mig for at give det gamle rødbedeglas en makeover.

Jeg havde noget tid forinden været i Søstrene Grene, som jo har nogenlunde alt, hvad man kan drømme om, når man bliver ramt af kreamonstret. Jeg havde læst lidt om decoupage, og uden at vide noget om det overhovedet, gav jeg mig til at klippe servietter og lime dem på det gamle glas. Jeg havde købt både hvide servietter, som kunne være baggrunden på glasset, men også nogle servietter med blade på, som netop er dem, der er i logoet til Go live – så naturligvis skulle det være dem 😉

Efter at have ventet spændt på , at det hele skulle tørre, og efter at jeg havde fået givet glasset den sidste finish med noget snor, havde jeg nu en færig fyrfadsstage.

Nu står den så fint i vores vindueskarm – hvor den grønne farve naturligvis passer til planten ved siden af.

Savner du inspiration til DIY? Prøv at tjekke kataloget ud fra Søstrene Grene

Genbrugsguld giver sjæl

Smider du dåsen ud, når du har tømt den for majs eller andet? Eller gemmer du den rent faktisk og ser, at den kan bringe personlighed og stil ind i dit hjem?

Langt de fleste smider nok bare dåsen ud – og det plejer jeg faktisk også at gøre. Lige indtil den dag, hvor jeg fik en idé. Jeg manglede nemlig en urtepotteskjuler til nogle hyacinter, jeg havde købt.

Jeg gik derfor i krig med dåsen, og efter en dags tis, stod jeg med den her. Man kan sagtens se, at det er en gammel dåse, og det gør mig bestemt ikke noget, for jeg synes, at den har fået et nyt, men også stilrent udtryk, så den må gerne stå fremme hjemme hos os.

Derfor: se, om der gemmer sig dåser, glas eller andet i dit køkken. Måske har du en masse liggende, som kan bruges, hvis det får lidt love 😉

Sådan indretter du dig personligt med DIY 6

Vil du vide, hvordan dåsen blev forvandlet fra en dåse til en urtepotteskjuler – så læs med her.

Indlæg oprettet 35

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen