Mmm mmmmh! Disse små og sunde bananhapsere er supernemme at lave, og så smager de bare brandgodt.
Indeholder reklamelinks.



Du skal bruge:
Små sunde bananhapsere, ca. 15 stk
- 2 bananer
- 2 æg
- 2 dl havregryn
- 1 dl kokos
- 1 ½ dl mælk
- ½ tsk. vaniljesukker
- 1 ts. bagepulver
Sådan gør du:
- Put havregrynene i en minihakker eller en blender og blend dem, så de får samme konsistens som groft mel
- Mos bananerne. Du kan bruge en gaffel i en skål, en minihakker eller en blender
- Rør bananmos sammen med æg i en skål
- Put resten af ingredienserne i skålen, og bland det hele sammen
- Nu skal det hele på køl i ca. 30 minutter
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft
- Kom i forme – jeg plejer bare at bruge en silikoneform til muffins, og fylder dem bare ca. ⅓ op
- Bag bananhapserne i ca. 20 minutter
Tip: De små bananhapsere kan sagtens fryses. Tag dem bare op dagen før, de skal spises, så er de klar til kl. 10, hvor 10’er maden skal spises.
Når bananbrøddene er spist op, kan du med fordel kaste dig ud i lækre, sprøde knækbrød – eller hvad med hjemmelavede müslibarer fyldt med energi?
En tanke om “Små, sunde bananhapsere”